Twilight – Jacob Black
Womanhattan har selvfølgelig også kigget på Jacob Black, som en del af vores Twilight tema imens vi venter på Breaking Dawn – del 2.
Jacob Black (spilles i filmene af Taylor Lautner) er en fiktiv karakter i Twilightserien, skrevet af Stephenie Meyer.
Jacob Black er en Quileute indianer/varulv. Ikke varulv i gængs mytologisk forstand, nærmere formskifter, der antager ulveform efter forgodtbefindende. En Quileute varulv bevarer sit menneskesind under formskifte, sin personlighed og sin evne til at tænke rationelt. De betragter sig selv som udvalgte beskyttere af deres menneskestamme og anser vampyrer for at være både deres og menneskets fjender. Quileutestammen har deres hjemsted i LaPush lige udenfor Forks.
Karakteristika:
• Fulde navn: Jacob Black
• Fødselsdag: 14. januar 1990
• Status i Quileutestammen: Alfavarulv
• Hårfarve: Sort
• Farve på ulvepels: Rødbrun
• Øjenfarve: Brune
• Højde: 178 cm som 15 årig. 2 meter efter forvandlingen.
• Hobby: At (om)bygge biler
• Køretøj: Rød VW rabbit og en sort Harley Spirit veteran motorcykel.
• Uddannelse/beskæftigelse: Studerende/ beskytter LaPush området mod varulve.
• Familierelationer: Billy Black (far), Sarah Black (mor, afdød), Rachel og Rebecca (ældre tvillingesøstre), Ephraim Black (oldefar, afdød), Quil Ateara (halvfætter). Renesmee Carlie Cullen (mage).
Personlighed og baggrund:
Jacob Blacks særlige træk er, at han aldrig giver op med at kæmpe for dem han elsker. Han har passet sin far, siden han var lille uden en moder i hjemmet og senere demonstrerer han, at han også kan styre ulvegruppen. Jacob Black er den fødte leder.
Jacob er født i LaPush, Washington, hvor han voksede op med sine forældre og to storesøstre, Rachel og Rebecca. Da han var 9 år gammel blev hans mor dræbt i et trafikuheld. Jacobs far endte kort tid efter i kørestol pga. diabeteskomplikationer og da hans to søstre forlod LaPush efter gymnasiet måtte Jacob passe sin far. Jacob var den femte i sit kuld af varulve. Genetisk er han den retmæssige alfaulv, men han indtager først den position senere, da han danner sit eget kobbel væk fra Sams (Sam er den oprindelige leder af varulvekobbelet og man kan vel betegne ham som Jacobs læremester udi det at være varulv). Jacobs far, Billy Black, er gode venner med Isabellas (i resten af artiklen kaldet Bella) far Charlie og det er der igennem at Bella og Jacob møder hinanden. De to udvikler en meget nært venskab og stærke følelser for hinanden i den, for Bella, svære tid, hvor Edward har forladt hende og hun får en depression. Jacob forelsker sig i Bella og kæmper en brav kamp for at vinde hendes hjerte. Denne kamp stopper først, da han oplever prægning* med Renesmee Cullen (datter af Bella og Edward)
* ”Prægning er en ekstrem tilknytning til et andet menneske af det modsatte køn. Prægningen sker første gang varulven ser personen efter sin første forvandling. Hvis en varulv oplever prægning, er han for altid forandret. Fra det øjeblik prægningen sker, vil han gøre alt for at behage og beskytte hende. Alle andre forpligtelser i hans liv kommer i anden række, selv forpligtelserne for kobbelet. Varulven opfatter sin udkårne som perfekt. Han respekterer hende og støtter hende 100 %. Varulven tilpasser sig sin udkårnes behov uanset alder og levemåde. Også selvom det udsletter ulvens egen fri vilje. Det er strengt forbudt, ifølge kobbelets love, at dræbe et menneske, som en anden varulv har oplevet prægning med. Selv hvis drabet var en ulykke, ville de to involverede varulve efterfølgende kæmpe til døden.” Twilight-sagaen – den officielle illustrerede guide af Stephenie Meyer
Kilder: Twilight-sagaen – den officielle illustrerede guide, www.twilightlexicon.com.







Skriv en kommentar!