Twilight – Isabella Swan
Mens vi venter på afslutningen af Twilightserien, så kradser vi lidt i overfladen og ser, hvad vi kan frembringe af spændende ting. Womanhattans Twilight tema præsenterer: Bella Swan.
Figuren Isabella Swan (kaldet Bella) (spilles i filmene af Kristen Stewart) er en fiktiv karakter og hovedperson i Twilightserien, skrevet af Stephenie Meyer.
Karakteristika:
• Fulde navn: Isabella Marie Swan.
• Fødselsdag: 13. september 1987.
• Blev vampyr d.: 10. september 2006.
• Oprindelse: Forks, Washington, USA.
• Hårfarve: rødbrunt i bogen og sort i filmen.
• Øjenfarve: Oprindeligt: Brune. Vampyrøjne: Røde (senere gyldne).
• Vampyrevne: Et mentalt skjold, der gør at vampyrer med mentale evner som fx Jane, Aro og Alex ikke kan skade hende og det forhindrer Edward i at læse hendes tanker, både som menneske og som vampyr. I Breaking Dawn lærer hun, efter hun er blevet vampyr, hvordan hun udvider det, så det ikke kun dækker hende selv, men også dem der er i nærheden af hende.
• Uddannelse: Afgangselev fra Forks High School.
• Familierelationer: Datter af Renee Dwyer og Charlie Swan. Stedfar – Phil Dwyer. Bella bliver gift med vampyren Edward Cullen og sammen får de datteren Renesmee Cullen.
Personlighed og baggrund:
Bella blev født i Forks, men hendes forældre blev skilt, da hun var 6 måneder gammel. Da Isabellas forældre bliver skilt, flytter hun med sin mor til Phoenix, Arizona. Da hendes mor blev gift igen, valgte Bella at flytte hjem til sin far i Forks, Washington. Bella er meget genert, klodset/uheldig og går ikke i mærketøj, men er meget klog og moden af sin alder. Hun bliver forelsket i vampyren Edward, som hun går i skole med. De bliver senere gift og får en datter ved navn Renesmee Carlie Cullen. Som menneske var Bellas særlige træk og egenskab, at modstå vampyrernes mentale kræfter. Efter hendes forvandling til vampyr, udvikler Bella evnen til at lave et mentalt skjold, som hun kan bruge til at beskytte sig selv og sine nærmeste med.
Kilder. Twilight-sagaen – den officielle illustrerede guide, www.twilightlexicon.com.







Skriv en kommentar!