Forside » Musik & Film

Julie Maria – 7 sange

25 October 2011 1 Kommentar

Julie Maria - 7 sange albumcoverEn af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder er sangerinden Julie Maria. Hun fik gode ord med på vejen i 2009 for albummet Yaguar og med udgivelsen af 7 sange fortsætter de fine ord. Ikke mindst herfra, hvor der skal uddeles masser af roser for at turde lave musik med kun stemme og guitar. Især åbningsnummeret Gå Alene fremstår meget stærkt og passer perfekt til Julie Marias fine guitarspil.

”Det’ okay, jeg har prøvet det selv”
Sådan indledes sangen Kom og giver en indikation af at vi, i Julie Marias selskab, er i sikre hænder. Kordelen på Kom står især stærkt og denne sang vil også virke godt i bandsammenhæng, hvor der er en med på kor, som Julie Maria kan synge op imod.
Der er også tidligere indspillede sange at finde på 7 sange. Heldigvis har hun været god til at vælge sange, som fungerer rigtig godt akustisk. De udvalgte sange er Gør det kort og Yaguar, som begge er fra Julie Marias seneste rigtige studiealbum. Sidstnævnte er dog blevet omdøbt fra Jagtet og jaget. Derudover er hendes største hit til dato selvfølgelig også med. Det hedder Også om dagen og findes i forvejen i et utal af udgaver og med udgaven på 7 sange altså også nu i en akustisk version.

Nyt album i 2012
Denne EP danner grundlag for det album som formentlig og forhåbentlig kommer i handlen i 2012 og med den høje kvalitet der er lagt for dagen allerede her, kan man godt tillade sig at have store forventninger til det kommende album. Mon ikke 2012 bliver året, hvor Julie Maria for alvor får hul igennem til den danske musiks popscene. Materialet er der og hun har personligheden til det. Resten er op til pladekøberne og radiokanalerne.

1 Kommentar »

  • Trine said:

    Jeg er helt vild med Julie Maria. jeg syntes hende stemme er så fantatisk. Jeg kan godt lide at det bare er hende, hendes stemme og en guitar. Der er noget helt særlig over musik der er så skrøbeligt som hendes.

Skriv en kommentar!