Forside » Kultur

Horoskop: Sådan bliver 2012 for dig

25 January 2012 Ingen kommentarer

Vædderen – Aries – 21. marts-19. april
2012 bringer dig fred og fordragelighed. De af dine projekter som har været sat lidt tilbage, vil blive skubbet frem i forgrunden i 2012. Brug tid på at skille dig af med uønskede ting, idéer og personer. Dit livs tempo vil muligvis sænke sig lidt, men fortvivl ikke for den der ler sidst, ler bedst. 2012 vil sandsynligvis også bringe dig mere frihed, især ift. parforhold og karriere.
Karrieremæssigt vil du mærke ændringer i årets sidste kvartal. Du vil udvikle dig af fejl du laver. Derudover er der også videreuddannelse i udsigt samtidig med at dine forhold til autoriteter og kolleger vil blive til det bedre.
Med hensyn til kærligheden så glem fortiden og lev i nuet. Man fristes til at sige ”Carpe Diem”. 2012 vil give ro og fred i modsætning til det turbolente 2011. Især sidste halvår af 2012 ser ud som en periode med masser af passion ift. parforhold.
Helbredsmæssigt vil 2012 være lidt op og ned for Vædderen. Første kvartal vil se dem i topform, hvorimod sidste kvartal kan bringe et medicinsk problem, som vil kræve aktion. Sørg for at holde pauser og fri . Det vil være medvirkende til at dit helbred holder sig på toppen i 2012.

Tyren – Taurus – 20. april-20. maj
Tyren var udsat for adskillige forandringer i 2011. Disse ændringer kræver nu nogle finjusteringer. Fokusér på en ting ad gangen for succes.
Tyren har forbedringer i vente for karrieren i 2012, men vejen dertil vil ikke kun være en dans på roser. Undervejs vil der være mange forviklinger, som skal rodes ud.
Kærlighedslivet vil være præget af stabilitet for Tyren og det er vigtigt at man arbejder på at gøre forholdet til sin partner tættere og mere intimt. For den ugifte Tyr vil opleve en nødvendighed for at starte et forhold i starten af året. Tag fri fra jobbet for at tilbringe tid med din bedre halvdel. Kodeordet for at Tyrens forhold holder er at forbedre kommunikationen.
Styr din tid bedre mht. træning og arbejde for at få det bedst mulige 2012 rent helbredsmæssigt. Den ændrede livsstil vil muligvis føles som om du mister energien. Derfor er det vigtigt at finde en balance. Undgå mad, der kun indeholder kalorier og overvej om vitamintilskud er noget du kunne have gavn af.

Tvillingerne – Gemini – 21. maj-21. juni
2012 bliver et begivenhedsrigt år for Tvillingerne med nye idéer og nye mål i livet. Du vil give dig i kast med opgaver i nye territorier og det vil ske med energi og styrke. Vær dog også parat til kompromisser både arbejds- og parforholdsmæssigt.
På karrierefronten er der udsigt til fred og fordragelighed. Tag udgangspunkt i din nuværende situation og læg planer for, hvad der skal ske fremover for at få størst udbytte. Midt på året tager din karriere en ny vej.
2012 ligner et meget lidenskabeligt år for Tvillingerne. Du føler trang til at blive elsket, men også til at elske. Vær afventende og udvis tålmodighed i dit parforhold i stedet for altid at være den der tager teten og selvom det ikke kun er dejligt i forholdet, så lad ikke negativiteten få overtaget.
Både fysisk og mentalt vil der blive tæret på Tvillingerne i 2012, så tøv ikke med at tage en pause, når behovet opstår og økonomien tillader det. Kunstneriske udfoldelser kan være en måde at ventilere på.

Krebsen – Cancer – 22. juni-22.juli
Krebsen vil opleve store ændringer i forhold i 2012. Nogle i din nærhed vil muligvis efterlade dig i tusind stykker, men undgå at være afhængig af andre og du vil skinne. Fra da af vil der være fred og ro i dit liv. Midt på året venter der en stor beslutning der vedrører både privatlivet og karrieren. Er du single, er der god chance for at du møder den eneste ene, men pas på ulve i fåreklæder. 2012 vil være et meget idérigt år for Krebsen, men hold begge ben solidt på jorden for at få det optimale ud af året.
2012 byder på store udfordringer, som kræver en kæmpe arbejdsindsats af Krebsen, og uundgåelige besværligheder kan komme ud af ingenting og efterlade dig i en svær situation. Selvtillid vil hjælpe dig til at overvinde problemerne. Første halvdel af 2012 vil være jobmæssigt udmattende, hvorimod anden halvdel vil være næsten problemfrit.
Stabilitet i parforholdet er så godt som garanteret for Krebsen i 2012. Åben dit hjerte for den du elsker, vær ærlig og forsøg at forstå din partners følelser. Generelt vil 2012 være et middelmådigt år for Krebsen når det gælder kærligheden.
2012 vil være præget af rigelige mængder energi og overskud. Krebsens humør vil være stabilt. Lav et nytårsforsæt for at slippe af med en dårlig vane eller to.

Løven – Leo – 23. juli-22. august
Nye mængder energi er forudsagt for Løven i 2012. Denne energi skal bruges til at opnå de mål du har stræbt så længe efter. Din kreative side vil vise sig i 2012, men du vil samtidig opleve at du må give afkald på ting for din families skyld. Lev livet og gerne simpelt og med en positiv indstilling. Der vil muligvis snige sig noget dovenskab ind i årets sidste kvartal, men vær klar over at store aktioner giver store belønninger.
I kærlighedslivet skal du ikke bare tage den første der melder sig. Sørg for at vælge rigtigt og stol på dine følelser. Er du single bør du være ekstra opmærksom i årets første kvartal. Er du gift vil du opleve spændinger i 2012, men de går hurtigt over.
Sørg for at være god ved din krop i 2012 ved at spise sundt og dyrke motion for at holde helbredet på toppen. Du behøver naturligvis ikke afskrive alle de søde ting, men vær opmærksom og indtag det i moderate mængder. Gør du det, vil du opleve et sidste kvartal i god form og godt humør.

Jomfruen – Virgo – 23. august-22. september
2012 vil bringe dine kreative færdigheder frem. Fremvis dig selv bedst muligt, da det er nu du skal vise, hvad du kan. Der kan være bump på vejen, men forbliv rolig, arbejd hårdt og du vil blive belønnet med positiv energi.
Sæt pris på dit eget hårde arbejde i løbet af 2012. Det vil betale sig gennem hele året. Læg en god strategi og plan for dit arbejdsliv, hvor dine ambitioner fremhæves. Undgå at spilde tid på døde projekter og hold i stedet fokus på de kommercielle projekter som kan give gode afkast som året skrider frem.
Dit kærlighedsliv vil vise sig fra sin stabile side i modsætning til de seneste år. Nogle omstændigheder vil stille tvivl i nogle forhold, men lyt ikke til dem. Vis din partner, hvor du står og stå så fast.
2012 er et år fuld af energi for Jomfruen, men pas på ikke at overskride dit helbreds grænser. Sørg for at hode dig aktiv og mobilitet er kodeordet for dig i år. 2012 kan bruges til at overkomme helbredsmæssige problemer som har opstået de senere år.

Vægten – Libra – 23. september-22. oktober
Livet ser lyst ud for Vægten i 2012, som vil opleve en større grad af frihed end tidligere. Koncentrer dig om dit indre jeg og du vil kunne gennemgå en spirituel foryngelseskur. Fred og harmoni vil være det gennemgående tema for hele året.
Du vil opleve fremgang på arbejdet i 2012, men vær opmærksom på ikke at bruge al energi på én opgave. Gå roligt fremad og mød en deadline ad gangen. Der er gode perspektiver i teamwork for Vægten og det vil frigive kreativ energi.
Kærligheden rammer roligt farvand efter tider med turbolens, som i øvrigt bør tages som et faresignal. Tag dig tid til at forstå, hvordan din partner fungerer og hvad din partner kan lide og ikke lide. Undgå utålmodighed af alle slags hele året.
Dit helbred vil være i top i årets første halvdel, hvor du vil opleve en gnist i livet og en god portion energi. Lav noget behageligt, men sørg samtidig for ikke at lade det tage overhånd. Giv dig selv et klap på skulderen af og til for at sige til dit indre jeg at du helbredsmæssigt er på rette spor. Årets sidste kvartal kan være besværet af mindre smerter og sygdomme, men hold dig kørende på trods af disse.

Skorpionen – Scorpio – 23. oktober-21. november
2012 vil være præget af nye projekter og idéer for Skorpionen. Du vil slippe for spørgsmål om ting der har bekymret dig de sidste år og måneder. Dit liv vil være kendetegnet ved stor frihed. Hold dig i gang og væk fra dovenskaben.
Dit arbejdsliv vil være præget af kampe og øjeblikke af utålmodighed i 2012. Du trænger til forandring. Dit konkurrencegen vil kigge frem i denne periode. Hvis du gør alvor af at søge nye udfordringer, så er andet halvår velegnet til dette. Koncentrér dig om dine interesser og du vil opleve gode tider.
Kodeordet for Skorpionen mht. kærligheden er stormvarsel. Sørg for at det tætte bånd du har med din partner holder uagtet de problemer der ligger forude. Lev i nuet og lad fremtiden bringe, hvad den nu vil bringe.

Skytten – Sagittarius – 22. november-21. december
Skytten vil opleve at de problemer der fulgte ham/hende i 2011 vil blive løst i 2012. Endvidere vil Skytten vinde autoritet og den sociale status får også et boost. Tag beslutningerne og hold dig fra overspringshandlinger. Forbliv optimistisk hele året.
2012 bliver et mellemår for Skyttens arbejdsliv, men det skal dog nævnes at de tvivl, der har luret på det seneste vil forsvinde. Skytten vil være oplagt til teamwork, selvom det vil være svært at arbejde sammen med andre. Årets sidste kvartal vil bringe Skytten anerkendelse på arbejdspladsen.
2012 er fyldt til bristepunktet med kærlighed til Skytten. Skytten vil se kærlighed, romantik og følelser an på en helt ny måde, samtidig med at charmen vil skinne så meget igennem at det vil lokke nye potentielle partnere til. Er du single, er 2012 velvalgt til enten at blive gift eller falde til ro i et parforhold. Husk ikke at være alt for kritisk eller du vil ende op alene.
Skytten vil være fuld af vigør og energi i 2012 og året vil bringe ham/hende til uudforskede områder. Hold dig aktiv, selvom du vil opleve små svaghedstegn. Hold dig til din diæt og du vil forblive i balance. Kom af med en dårlig vane eller to og tag dig tid til at motionere og slappe af.

Stenbukken – Capricorn – 22. december-19. januar
Stenbukken vil opleve at 2012 er et lavprofilår. Det vil hjælpe til at ramme en fredelig tid uden drama. Du vil sandsynligvis droppe nogle projekter, som står dig nær. Dine ambitioner skubbes i baggrunden, men mist ikke drømmen. Lad optimismen tage over. Vær lidt impulsiv både privat og på arbejdet.
Vis mod og engagement på jobbet og sørg for at dine overordnede lægger mærke til det og dig. Dine skjulte talenter vil nemlig kigge frem. Første kvartal vil lægge et par forhindringer ud, men vis udholdenhed og fortsæt.
Kærligheden vil overskygge alt for Stenbukken i 2012, da der er forudsagt megen glæde for det år vi lige har taget hul på. Det kan sagtens være at den eneste ene venter lige om hjørnet. Du vil føle dig tiltrukket af dem, som forstår dine følelser. Udtryk dem med åbent hjerte for din partner.
Tag ingen chancer når det kommer til helbredet. Giv dig selv nogle bedre og sundere vaner i 2012 og få det meste ud af din energi, så du ikke føler dig drænet mod slutningen af året. Spring ikke læge eller tandlægebesøg over i 2012, da der lurer noget skidt i mørket.

Vandmanden – Aquarius – 20. januar-18. februar
For Vandmanden gælder det om at høste frugterne af det hårde arbejde der blev lagt i slutningen af 2011. Endvidere vil det sociale liv være i højsædet i 2012. Vandmanden vil muligvis støde ind i uberetigede konfrontationer. Mød dem med rank ryg og hovedet højt.
2012 vil være som en ny fase i arbejdslivet for Vandmanden. Der vil være megen frihed og uafhængighed på arbejdspladsen. Vær opmærksom på folk som vil forsøge at bringe dig i problemer.
Når det kommer til parforholdet vil Vandmanden opleve et mere lidenskabeligt og romantisk år ift. det foregående. Udtryk dit indre jeg overfor din partner uden negative konsekvenser.
Lyt til dit helbred jo ældre du er og bliver. Indfør sunde vaner og indpod det også i din nærmeste familie. Sørg for at holde dine tænder og dit mentale helbred i god stand i 2012 og det anbefales at du indfører en lang daglig gåtur eller nogle rutine øvelser for at motionere, så dine knogler og muskler holder sig stærke.

Fiskene – Pisces – 19. februar-20. marts
Det kommende år vil være indbegrebet af ro og fred for Fiskene. Involvér dig helhjertet i dine projekter og se dem til ende med positivitet. Fiskene har tiden på sin side i 2012 og der er derfor ingen grund til at gå på kompromis når det gælder arbejdets kvalitet eller omfang.
Sørg for at holde dine arbejdsopgaver på sporet, så de ikke løber løbsk. Ufærdige opgaver skal færdiggøres og du vil modtage stor respekt fra dine overordnede. Tag imod alle udfordringer, der rammer dig på arbejdspladsen og arbejd positivt og målrettet med dine opgaver.
I kærlighedslivet vil du opleve at du udstråler positiv energi, men undgå forbigående partnere og venner. De kan forlade dig netop når du mest har brug for dem.
Din krop har ikke brug for unødvendige fristelser, så du skal udvise karaktér og viljestyrke for at du vil holde dig i topform. Der vil være behov for at Fiskene holder øje med både vægten og helbredet i 2012.

Skriv en kommentar!